custom design

7115 By Szeki - Copenhagen

7115 er et designstudio med base i New York, som laver enkelt funktionelt tøj med fokus på detaljen. Dette er den tredje 7115 butik som efterfølger butikkerne i New York og Brooklyn. 

Vi ønskede at bevare det åbne og lyse rum, for at give tøjet bedst mulighed for at står klart frem uden forstyrrelser. De nedtonede farvenuancer og simple konstruktioner i interiøret giver en rolig stemning. Designets fokus har været på tidsløshed, fleksibilitet og funktionalitet.

Hvert møbel i butikken er multifunktionelt. De minimalistiske bænke er nøje dimensioneret med rene linjer og uden synlige samlinger. De kan bruges som podier eller som bord, når der er brug for det. De flytbare møbler gør det let at omrangere butikken, så det er en ny oplevelse hver gang den besøges.

7115’s DNA løber igennem hvert møbel. Fra de alsidige designs til de små detaljer. Bortset fra det faktum, at alle møblerne er håndlavede, er stoffet som bænkene er betrukket med det samme stof, som bliver brugt i den kommende SS20-kollektion.

Back to custom